Bliv praktikvært

Ofte er praktikophold i en virksomhed en vigtig del af forløbet på produktionsskolen. Her får den unge en meget lærerig erfaring med, hvordan det er at arbejde i en ‘rigtig’ virksomhed. Denne erfaring kan være meget vigtig, for fremtidig valg af job og/eller uddannelse for den unge.

De unge vælger en af følgende linjer på Produktionsskolen Kolding: Gastronomi og Ernæring, Håndværk og Teknik, Medie og Design, Omsorg og Pædagogik og Planter og Service. De vil have opnået basisviden inden for fagene inden starten på praktikopholdet.

Læs mere om den enkelte linje i menuen til højre.

At være praktikvært for en af de unge fra skolen er omkostningsfrit for virksomheden. Virksomheden får en ekstra hjælpende hånd i dagligdagen, og er med til at hjælpe et ungt menneske videre i livet.

Vejlederen på skolen vil være i tæt dialog med både virksomheden og den unge under hele praktikopholdet, der typisk er af 14 dages varighed.

Kontakt en vejleder og hør om mulighederne.